Fornyelse af gammel have

Tirsdag formiddag blev første spadestik taget til en større renovering af Kongens Have i Odense.

Samtidig med det ceremonielle spadestik plantede børn fra Marie Jørgensens Skole, som bruger haven dagligt, de første tre af i alt 70 nye paradisæbletræer i parken.

Den kommende tid vil der ske følgende ændringer i Kongens Have:

  • Hækkene omkring haven ryddes
  • Etablering af granitkant mod Østre Stationsvej
  • Stier omlægges og renoveres
  • Nye pladser og belægninger til arrangementer i haven
  • Nye cykelstativer
  • Plantning af lund med 70 paradisæbletræer
  • Græsarealet udvides med 2500 kvadratmeter
  • Ny belysning på stier
  • Effektbelysning på havens træer

Hele projektet med at renovere den 250 år gamle Kongens Have koster 15 millioner kroner.

Ikke råd til det hele

I første omgang lægges der vægt på at gøre Kongens Have mere tryg for de mange mennesker, der passerer igennem.

En række forslag om forskønnende indslag - for eksempel et springvand - må vente til der bliver råd til det.

Oversigt

    Oversigt