Forrygende gang i hussalget på Fyn

Nyborg og Faaborg-Midtfyn med i top ti i første halvår over størst fremgang i antallet af solgte huse.

Det er ikke alene huspriserne, der stiger mere på Fyn end resten af landet.

Også hussalget er der nu godt gang i.

quote Fyn den landsdel, hvor det går allerbedst

Birgit Daetz

Det viser nye tal fra Boligsiden.dk, der har sammenlignet salget i første halvår af 2017 med 2018.

- Fyn den landsdel, hvor det går allerbedst. Her er salget steget med ni procent i perioden, og husene bliver solgt som varmt brød i kommuner som Nyborg, Faaborg-Midtfyn, Assens, Nordfyns og Kerteminde. Renterne er lave, og der er stor optimisme på boligmarkedet. Det giver flere råd til, og mod på, at købe et hus.

- Nogle flytter internt i kommunerne, og andre flytter folk til andre kommuner - for eksempel de fynske. Det betyder ikke nødvendigvis, at Fyn er begyndt at trække horder af københavnere over Storebælt, men der er en generel tendens til, at der bliver handlet mere i de billige områder af Danmark og færre i de dyre, siger kommunikationsdirektør Birgit Daetz.

I Nyborg og Faaborg Midtfyn er salget steget med henholdsvis med 24 og 18 procent, og det placerer kommunerne i top ti over stigninger. 

Falder i større byer

Mens hussalget stiger på Fyn falder det i København og omegn og i Aarhus.

- Når salget i og omkring de store byer falder, er det fordi priserne er blevet så høje, at en del købere må vælge andre alternativer. Det kommer kommuner til gavn, hvor priserne er lavere, men det betyder ikke, at den store vækst i Norddjurs, Hjørring og Gribskov alene skyldes faldet i København og Aarhus. Det er bare blevet mere attraktivt at købe hus uden for de store byer, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk.

Samlet set er der solgt tre procent flere villaer og rækkehuse i den første halvdel af i år sammenlignet med samme periode sidste år. 

Top 10: Her er hussalget steget mest
KommuneFørste halvår 2017Første halvår 2018Stigning i procent
Norddjurs14418629,20%
Hjørring22828926,80%
Gribskov20826125,50%
Nyborg11614424,10%
Brønderslev14818323,60%
Holbæk32840523,50%
Kolding37845520,40%
Faaborg-Midtfyn25430018,10%
Silkeborg42850518,00%
Vejen17820917,40%

Kilde til data: boligsiden.dk

Oversigt

    Oversigt