I det fynske folks tjeneste

Forsikring skal dække silo-udgifter

01:17

1 af 2

Firmaet som står bag sprængningen af siloerne i Assens har tegnet en forsikring, der skal at dække uforudsete udgifter i forbindelse med den fejlslagne sprængning.

Nordic Sugar, som ejer siloerne i Assens har sikret sig, at firmaet bag sprængningerne har tegnet en forsikring til uforudsete ting. Direktør i Nordic Sugar, Klaus Bøggild, beklager de omkostninger, som den fejlslagne silosprængning har forårsaget

- De forsikringer vi har tegnet skulle gerne dække noget omkring det her. Men vi er ikke kommet så langt. Her og nu har der været fokus på sikkerheden, at der ikke er mennesker, som kommer til skade, siger Klaus Bøggild.

Indtil nu er der ekstraomkostninger i forbindelse med hotelophold til de evakuerede, og samtidig er også Assens Arena gået glip af store indtægter, da de har været nødt til at aflyse arrangementer.

- Vi er ikke gået videre i de juridiske ting, men umiddelbart er det nedrivningsfirmaets forsikringer, som skal dække, siger Klaus Bøggild.

Ved du noget? Så send os et tip