Forsikringsdirektør inviteret til Birkholm

Alm. Brands Direktør Bent Knie Andersen er sammen med sit personale blevet inviteret til den lille fynske ø Birkholm. Formålet er ikke hygge og sightseeing i det fynske ø-hav. Tværtimod skal Alm. Brand komme til Birkholm for at aflevere erstatning og undskyldning.

Orkanoffer inviterer stædigt forsikringsselskab

Alm. Brands Direktør Bent Knie Andersen er sammen med sit personale blevet inviteret til den lille fynske ø Birkholm. Formålet med besøget er ikke hygge og sightseeing i det fynske ø-hav. Tværtimod skal Alm. Brand komme til Birkholm for at aflevere erstatning og undskyldning.

Poul Petersen har i snart 10 måneder forgæves forsøgt at få erstatning fra forsikringsselskabet Alm. Brand efter en orkanskade 3. december sidste år. Taget på Poul Petersens gård på Birkholm blæste af, og det kostede gårdejeren 200.000 kroner at lægge et nyt tag.

Poul Petersen mener, at Alm. Brand bør dække denne orkanskade, og han bliver støttet af flere forsikringseksperter. Men Alm. Brand har indtil videre ikke ønsket at udbetale hele beløbet.

Derfor inviterer Poul Petersen nu direktør Bent Knie Andersen, den nye direktør i Odense og alle de andre medarbejdere hos Alm. Brand, der har været involveret i sagen, en tur til Birkholm. Her forventer den uheldige gårdejer at få udbetalt sin erstatning og få en undskyldning for dårlig kundebehandling.

Tilgengæld vil ejeren af Vestergård kvittere med røgede øl og en besigtigelse af det nye tag.

Poul Petersen har endda sørget for transport, hvis personalet fra Alm. Brand skulle tage imod invitationen.

Oversigt

    Oversigt