I det fynske folks tjeneste

Forsinkede ambulancer på Langeland

Ambulancen lader vente på sig på Langeland

Langeland er det sted i landet, hvor næstflest mennesker måtte vente mere end et kvarter på ambulancen.

I 2009 måtte 122 langelændere vente mere end 15 minutter fra opkald til 112 og til ambulancen nåede frem.

Det er mere end 52% af samtlige akutte ambulancekørsler til Langeland.

Det viser en undersøgelse, B.T. har lavet af ambulancernes responstider.

Undersøgelsen konkluderer at beboere i flere områder i Danmark må vente længere end regeringens mål på 15 minutter.

- Ventetid er et stort problem, men det ville også koste det hvide ud af øjnene, hvis vi skulle have ambulancer nok til at nedbringe ventetiden, siger tidligere borgmester i Langeland Kommune, Knud Gether, Borgerlisten, til B.T. 

Han tilføjer, at mange ældre borgere flytter fra øen tidligere end nødvendigt på grund af ventetiden.

Værst ser det ud i den tidligere Blåvandshuk Kommune på jyllands vestkyst, hvor 60% af ambulanceudrykningerne varede mere end et kvarter.

Venstres sundhedspolitiske ordfører, Birgitte Josefsen, siger til B.T. at hun forventer et udspil fra regeringen i første halvår af 2010 om at skaffe hurtigere hjælp til borgerne i udkandtsområder. 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.