Forskellige karakterer til Odense-forlig

Nattens brede budgetforlig i Odense får vidt forskellige karakterer af forligspartierne. Socialdemokraterne synes ikke, at der er grund til at juble - og det vækker stor undren hos de borgerlige.

Ud på de små timer kun de smile og skåle - forhandlingerne var færdige, et bredt budgetforlig en realitet. Kun Enhedslisten står udenfor

Socialdemokraterne mener ikke, at der er grund til at juble - og forudser, at der næste år bliver underskud på driften.

- Der ligger nogle ubetalte regninger i skuffen, som han med åbne øjne har lagt derned. Det er til anbringelser, til det grønne område, og det er til bytrafikken. Det er vi meget bekymrede over, siger By- og Kulturrådmand Anker Boye, Sod. Dem.

Partiet hæfter sig især ved, at der i budgettet ikke er taget højde for stigende udgifter til for eksempel den kollektive trafik.

Byrådets to store partier S og K er for enige om, at der kan komme en ekstraregning næste år - men de er vildt uenige om, hvor stor regningen bliver.

Socialdemokraterne skønner at der på driften kommer til at mangle op imod 60 millioner kroner - men det afviser borgmesteren.

- Anker Boye har selv været med i det her budgetforlig, og har underskrevet det i går. Så jeg undrer mig over, at han ikke glæder sig over den milliard vi bruger på især børnene, siger borgmester Jan Boye, Kons.

Per Berga fra Enhedslisten vurderer ligesom socialdemokraterne at der næste år kommer til at mangle mindst 60 millioner kroner på driften - og han sir at det er en af årsagerne til at hans parti har valgt at stå udenfor budgetforliget.

Oversigt

    Oversigt