Forsker: SF-politiker opfører sig borgerligt

Rådmand Villy Larsen indtager højrefløjens synspunkter, når han melder sig ud af sin fagforening med den begrundelse, at han ikke får noget for sit kontingent. Dermed bryder SF?eren med princippet om solidaritet, siger politisk kommentator. Se interview med Villy Larsen

Villy Larsen er i strid med sin ideologi

Rådmand Villy Larsen indtager højrefløjens synspunkter, når han melder sig ud af sin fagforening, fordi han ikke mener, at han får noget for sit kontingent. Dermed bryder SF?eren med princippet om solidaritet, siger politisk kommentator.

Kort før jul meldte SFs rådmand i Odense, Villy Larsen, sig ud af sin gamle fagforening - SiD, Murersvende i Fyns Amt. Villy Larsen, der selv har været formand for fagforeningen i 18 år, forsøgte i første omgang at få nedsat sit kontingent, og da det mislykkedes, meldte han sig ud.

"Jeg betaler omkring 12.000 kr til fagforeningen om året, og jeg får ikke noget igen", siger Villy Larsen om sin udmeldelse.

Denne argumentation finder forskningsadjunkt Roger Buch fra Syddansk Universitet ganske usædvanlig - især når argumentationen kommer fra venstrefløjen.

"Det lyder som et højrefløjssynspunkt. De borgerlige partier opfatter normalt fagforeninger som en forsikringsordning, hvor man er medlem, når det gavner en selv. Derimod plejer venstrefløjen at opfatte fagforeningen som en solidarisk ordning, hvor man er medlem for at gavne de dårligere stillede", siger forskningsadjunkt Roger Buch.

I SF betaler medlemmerne partiskat af de vederlag de modtager som folkevalgte. Villy Larsen betaler omkring 25.000 kr i partiskat til SF om året, og mener derfor ikke også at han har råd til at være fuldgyldigt medlem af Murernes Fagforning.

"Denne argumentation hænger jo heller ikke sammen med SF's interne politik. Her betaler man partiskat efter et solidarisk princip, og det er jo også det det handler om i en fagforening", siger Roger Buch.

Opbakning fra SF
På venstrefløjen i Odense Byråd er Enhedslistens Per Berga Rasmussen rystet over Villy Larsens holdning.

"Jeg synes Villy sender et signal om, at man kun skal være fagligt organiseret, hvis det kan betale sig", siger Per Berga Rasmussen.

Men internt i SF er der ingen kritik af Villy Larsen.

"Jeg håber naturligvis ikke, at SF får et dårligt forhold til fagbevægelsen. Men jeg synes at SiD har været ufleksible og firkantede, når de ikke kan tilbyde en kontigentnedsættelse", siger SFs formand på Fyn Thormod Kaae.

Oversigt

    Oversigt