I det fynske folks tjeneste

Forsker: Intelligent trafikstyring kan aflaste fynsk motorvej

Et eventuelt tredje motorvejsspor over Vestfyn skal suppleres med intelligente løsninger, mener forsker. Ellers står vi bare igen med en overfyldt motorvej om få år. Mere asfalt giver nemlig altid mere trafik.

00:23

Forestil dig, at du var stensikker på at få en bøde, hver gang du kørte for stærkt på motorvejen. Ville du så gøre det?

Formentlig ikke.

Historisk set har det vist sig, at når man udvider vejnettet, så bliver vejene hurtigt fyldt op igen med nye bilister.

Harry Lahrman, trafikforsker, Aalborg Universitet.

Systemet, der kan holde din fod fra speederen, findes faktisk og er udbredt i en række lande. På dansk kaldes det stræknings-ATK. Automatisk trafikkontrol.

Og nu foreslår Harry Lahrman, trafikforsker ved Aalborg Universitet, at vi også indfører systemet i Danmark.

På Fynske Motorvej nærmere bestemt.

For når snart sagt alle politikere på både den ene og den anden fløj er enige om, at bilisterne på den vestfynske motorvej skal have et ekstra spor at køre i, så glemmer de at tage højde for fremtiden, mener trafikforskeren.

Læs også Kørsel i nødsporet: Gode erfaringer fra Hillerødmotorvejen

- Historisk set har det vist sig, at når man udvider vejnettet, så bliver vejene hurtigt fyldt op igen med nye bilister, siger Harry Lahrman. 

Med andre ord: Når man vælger at løse trængselsproblemer med asfalt, så er det som at tisse i bukserne. Det luner en stund, men så begynder det at kradse.

Ingen undtagelser: Alle får en bøde

Der er ingen tvivl om presset på fynske motorvej. Bare i løbet af de seneste seks år er der kommet 22 procent flere biler på Fynske Motorvej. I dag lægger motorvejen asfalt til godt 60.000 køretøjer om dagen.

Og udviklingen stopper ikke foreløbig. Om bare tre år vil den vestfynske motorvej næsten ikke kunne klare flere biler i myldretiden. Det viser tal, som Vejdirektoratet har udarbejdet for Fyens Stiftstidende. Vejdirektoratet betegner over for Fyens Stiftstidende belastningsgraden som kritisk.

Hvis du gør trafiken mere homogen, altså hvis bilerne på vejen i højere grad kører med samme hastighed, så forbedrer det vejens kapacitet. Der kan simpelthen være flere biler på vejen.

Fred Wegmann, professor, Hollands nationale intitut for vejsikkerhed.

Harry Lahrmann mener ligesom de fleste politikere, at et ekstra spor på Vestfyn er nødvendigt. Men det kan ikke stå alene, mener han. For det vil ikke løse trængselsproblemerne på sigt.

- Tag til USA for eksempel. Der holder de jo i kø i otte spor. Det er jo en rigtig dårlig udnyttelse af vores alle sammens tid. Derfor er vi nødt til at gøre det hele lidt mere intelligent, siger Harry Lahrmann.

Og det er her, han foreslår en løsning som stræknings-ATK.

Det er allerede mange år siden, man indførte systemet på en række motorveje i Holland. Systemet fotograferer ens nummerplade, når man kører ind på en given strækning. Når man så skal af motorvejen igen, tager et andet kamera et nyt billede, og så udregnes ens gennemsnitshastighed. 

Læs også Billigere Storebælt-tur kan presse motorvejen og svække Femern

Er gennemsnitshastigheden for høj, så får man stensikkert en bøde.

Og det fungerer altså godt i Holland.

Det fortæller professor Fred Wegmann fra det Hollands nationale intitut for vejsikkerhed.

- Stræknings-ATK fungerer næsten perfekt, ment på den måde, at næsten ingen overtræder hastighedsbegrænsningen.

30 procent færre ulykker

Systemet er udbredt i en række europæiske lande, og Fred Wegmann fortæller, at mange steder har systemet reduceret antallet af alvorlige ulykker med op mod 30 procent.

Men systemet øger også motorvejenes kapacitet.

Læs også FDM advarer: Brug af nødspor kræver bedre trafikmoral

- Hvis du gør trafiken mere homogen, altså hvis bilerne på vejen i højere grad kører med samme hastighed, så forbedrer det vejens kapacitet. Der kan simpelthen være flere biler på vejen. Forklaringen er blandt andet, at der er færre overhalinger, og at der ikke er den her elastikkørsel, der gør trafiken usikker og skaber kø, siger Fred Wegmann. 

Eksempler på intelligent trafikstyring

  • Stræknings-ATK: Bilernes gennemsnitshastighed måles via nummerpladen over en længere strækning. Hvis hastigheden overstiger det tilladte udskrives automatisk en bøde. Systemet er med succes anvendt i blandt andet Holland
  • Myldretidsafgift: Bilister skal betale en ekstraafgift for at benytte bilen i myldretiden.
  • Reserverede vejspor: Det tredje motorvejsspor bliver reserveret til biler, der har passagere med i bilen. Bliver praktiseret i USA.
     

Han mener, at systemet altid vil være en samfundsøkonomisk fordel.

- Det er svært at sige præcis, hvad stræknings-ATK koster, men vurderingen er, at selve investeringen ikke overskrider mere end 10 procent af den besparelse, man som samfund får, fordi man reducerer antallet af ulykker, siger Fred Wegmann.

Tving flere ind i bilerne

Stræknings-ATK er dog ikke den eneste løsning, hvis man vil undgå, at nyanlagte kørebaner sander til i løbet af få år. 

Derovre er der en række steder, hvor det er sådan, at det tredje spor er reserveret biler, hvor der er mere end én i bilen. Det er jo en rigtig klog måde at få folk til at køre sammen på.

Harry Lahrmann, trafikforsker, Aalborg Universitet.

Som eksempler nævner Harry Lahrmann også afgifter for at køre på motorvejen i myldretiden. Man kunne også indføre mere intelligent skiltning, så hastighedsbegrænsningen kan differentieres.

Eller man kan vælge at gøre som nogle steder i USA:

- Derovre er der en række steder, hvor det er sådan, at det tredje spor er reserveret biler, hvor der er mere end én i bilen. Det er jo en rigtig klog måde at få folk til at køre sammen på, siger Harry Lahrmann.