I det fynske folks tjeneste

Forskere vil undersøge hate speech: Alle kan ryge i fælden

Foto: Linda Kastrup / Scanpix

Forskere fra SDU vil se nærmere på hadefuldt sprogbrug. Det er nemlig let at komme til at tale grimt til folk, vi ikke forstår.

De sociale medier har gjort det nemmere for os at kommunikere med hele verden. Men det har også skabt en hård tone i debatten.

Når vi taler med folk, der er langt væk, har vi nemlig sværere ved at forstå dem. Og det er langt nemmere at være uhøflige over for folk, vi ikke forstår.

Sådan lyder det fra Esben Nedenskov Petersen, der er lektor ved institut for kulturvidenskab på Syddansk Universitet.

Det er sundt at være uenige. Men vi tør ikke være i tvivl i det offentlige.

Peter Bendix Pedersen, Formand, Dansk Friskoleforening

- Hvis man ikke forstår folk, kan det blive lettere at identificere dem med én ting. For eksempel som samfundsnassere eller potentielle terrorister. Og så kan det pludselig give mening, at man behandler dem dårligt.

Han har været med til at arrangere en konference i hate speech, der er blevet afholdt på Syddansk Universitet. Her var eksperter fra flere europæiske lande inviteret.

- Først og fremmest er vi interesserede i at forstå, hvad det overhovedet er, der foregår, når folk taler grimt. Første skridt på vejen er at stille en diagnose.

Uddannelse i den gode tone

Esben Nedenskov Petersen er ikke den eneste, der mener, at hadefuldt sprog er et problem.

Læs også Hate speech til debat på SDU

Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening og Folkehøjskolens Forening er gået sammen om at skabe en ny debatform.

Det er mundet ud i projektet 'Frirummet', der blandt andet byder på en debatpilotuddannelse.

- Vi mangler nuancerne i debatten. Det er nemt at være uenige om noget. Og det er nemt at få en debat op at stå, hvor det handler om at finde en vinder, fortæller Peter Bendix Pedersen, der er formand for Dansk Friskoleforening.

På uddannelsen undervises der blandt andet i spørgeteknikker, personlig autoritet og kunsten at afbryde respektfuldt.

Vi skal nemlig ikke være bange for at være i tvivl og spørge, mener Peter Bendix Pedersen.

- Det er sundt at være uenige. Men vi tør ikke være i tvivl i det offentlige. Når vi tør være i tvivl, kan vi ellers blive klogere på nuancerne. Og forstår vi nuancerne, forstår vi måske også hinanden, siger han.

Forskning på vej

Hate speech-konferencen på Syddansk Universitet bliver forhåbentlig startskuddet til et større forskningsprojekt, der skal gøre forskere endnu klogere på hadefuldt sprog.

- Vi vil gøre folk bedre til at forstå, hvad det er, de gør, når de taler grimt, forklarer Esben Nedenskov Petersen, lektor ved institut for kulturvidenskab på Syddansk Universitet.

- Alle kan ryge i fælden. Men man kan håbe på, at folk er ordentlige mennesker, og hvis de ved, hvilken skade, de gør, og hvordan de rammer andre mennesker, så kan de måske tage sig selv i ørerne og prøve at holde igen.

Foreløbig skal resultaterne fra konferencen undersøges nærmere, og derefter vil en gruppe forskere fra SDU gå sammen om at udforme et forskningsprojekt.

De vil søge midler til en større undersøgelse, hvor de vil se på bestemte måder, hadefuld samtale kan udfolde sig på.

11:38 Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.