Forskning i kold krig: Fyn var plottet ind som bombemål

En stor donation gør det nu muligt for Koldkrigsmuseum Langelandsfort at gennemføre et større forskningsprojekt om den kolde krig.

Det er en bevilling på 4,6 millioner kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, der gør det muligt at afdække nye hjørner af den kolde krigs historie. Forskningen bliver rettet mod forholdet mellem Polen og Danmark.

- Vi er afsindigt glade for bevillingen, fordi vi får mulighed for at bygge videre på og nuancere allerede eksisterende forskning og viden, ligesom helt nye arkivfund vil give os ny viden om den særlige dansk-polske relation, siger lederen af Koldkrigsmuseum Langelandsfort, historiker Peer Henrik Hansen.

Forskerne håber også at kunne bidrage til den aktuelle diskussion om en "ny kold krig".

Langeland og Svendborg ville blive ramt først

Hvis den kolde krig var blevet varm og havde udviklet sig til rigtig krig, så var det Polens opgave at lede og planlægge et angreb på Danmark. Langeland og Svendborg var plottet ind på Warszawapagtens kort, og ville blive ramt som de første.

- Polakkerne skulle sammen med styrker fra Østtyskland besætte det sydfynske område. De skulle gå i land blandt andet på Langeland, på Ærø og hele den sydfynske kyst. Warszawapagtens skibe ville forsøge at lægge til i Svendborg Havn, så vi var tænkt ind i krigsplanerne, fortæller Peer Henrik Hansen.

Store mængder materiale skal oversættes

Polen har netop frigivet tusindvis af sider om den dansk-polske relation under den kolde krig. Materialet kan give en helt unik indsigt i både polske og danske forhold under den kolde krig.

De store mængder materialer skal oversættes fra Polsk, og det går halvdelen af donationen til.

- Der er jo en sproglig barriere, som gør det svært at arbejde med de polske kilder, men med dette projekt er det målet at få oversat og anvendt et stort materiale, som siden hen skal lægges åbent frem, så andre kan få gavn af det og stille nogle andre spørgsmål til dem, end vi har stillet, fortæller Peer Henrik Hansen.

Danske spioner i Polen

En af de mere bemærkelsesværdige episoder i forholdet mellem Polen og Danmark under den kolde krig foregik i april 1987.

Her blev Jens Ellekær og makkeren Niels Hemmingsen anholdt og anklaget for at være spioner for Danmark. Efter flere måneders afhøring tilstod de begge, og de blev idømt syv og ni års fængsel. Senere blev de udleveret til Danmark. En begivenhed som forskerne også skal granske nærmere.

- Vi vil forsøge at stikke et par spadestik dybere i den begivenhed. For det siger sig selv, at de to gutter ikke var alene. Der har været mange andre. Så hvis vi skal danne et helhedsbillede og afdække den her situation, så skal vi også se på, hvordan Danmark opererede, fortæller Peer Henrik Hansen.

Forskningsprojektet bliver gennemført af Koldkrigsmuseum Langelandsfort i samarbejde med seniorforskere fra Rigsarkivet og SDU.

Projektet skydes i gang i forsommeren 2018 og afsluttes i sommeren 2023.

 

 

Oversigt

    Oversigt