Forskningsaftale sikrer penge til droner

Samtlige partier i Folketinget er torsdag blevet enige om udmøntning af 857 millioner kroner på forskningsreserven. I alt 10 millioner er øremærket til forskning i civile droner.

Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti er meget tilfreds med, at det i aftalen er lykkedes, at få afsat 10 millioner til forskning i civil udnyttelse af små ubemandede fly - også kaldet droner.

- Der er store muligheder i anvendelsen af droner, og jeg er glad for, at vi med aftalen sætter fokus på netop dette område også, lyder det fra en tilfreds Jens Henrik Thulesen Dahl.

Michael Larsen, der er leder af drone-centret UAS Denmark i Hans Christian Andersen Airport ved Odense, glæder sig over aftalen.

- Det er positivt, at der komme fokus på forskningen i droner Men vi savner stadig en national strategi på området, og vi savner, at se en konkret udmøntning i forskningsprojekter, siger Michael Larsen.

Oversigt

    Oversigt