Forslag om flere penge til FilmFyn

Den fynske filmfond Film Fyn gør sig nu forhåbninger om et endnu større budget til at støtte filmoptagelser på Fyn.

Både Dansk Folkeparti og Venstre mener, at filmproduktionsmiljøet i provinsen skal styrkes.

- Der er ingen tvivl om, at det vil gavne os alle, hvis vi flytter filmproduktion ud af hovedstaden. Halvdelen af danskerne bor uden for Storkøbenhavn, og derfor er der også blandt folk en forventning om, at de en gang imellem møder deres egne"kulisser" på film. Det er med til at forhindre, at landet bliver kulturelt skævvredet. Et regionalt filmmiljø vil også skabe job og økonomi, siger Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen til Berlingske.

I forbindelse med forhandlinger om en ny filmaftale foreslår partierne derfor, at de 28 millioner kroner, som det dansk filminstitut administrerer til regionale film, i stedet skal fordeles direkte til FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje.

Hos FilmFyn vækker forslaget begejstring. Direktør Bo Damgaard mener, at flere penge til FilmFyn vil give et større kunsterisk afkast.

Oversigt

    Oversigt