Forslag om røgfrie udearealer sendt til hjørne

Sundhedsudvalget i Odense Kommune blev tirsdag enige om, at skabe flere røgfrie offentlige miljøer for børn og unge.

Opdateret
Clock23. apr 2019, kl. 19:43
Artiklen er opdateret med udtalelse af Brian Dybro (SF).
Clock23. apr 2019, kl. 20:13
Artiklen er opdateret med videoklip med Brian Dybro og med tv-indslag om forslagene om røgfrie arealer i Odense.

Der var enighed over hele linjen, da Sundhedsudvalget i Odense Kommune tirsdag eftermiddag havde zoomet ind på rygning og børn og unge.

Udvalgets medlemmer blev enige om, at kommunens legepladser bliver gjort røgfrie med virkning fra 1. november. Det samme vil ske for arrangementer der er målrettet børn og unge under 16 år.

Til gengæld faldt en indstilling fra chefgruppen for Sundhed om, at gøre offentlige arealer som Kongens have, Munke Mose, H.C.Andersen haven (Eventyrhaven) og Lotzes have ved det nye H. C. Andersens museum røgfrie til jorden. 

Forslaget var at gøre de fire nævnte udearealerne røgfrie i en forsøgsperiode på halvandet år med virkning fra 1. november.

Men blå blok og Enhedslistens Mathilda Printzlau-Paulsen stemte imod. Den del af forslaget skal nu i Økonomiudvalget.

SF's rådmand Brian Dybro stemte for og tager nederlaget med sindsro. Han er nemlig overbevist om, at forslaget om at gøre de fire udpegede grønne områder røgfrie, alligevel bliver vedtaget:

- Der er ikke flertal i Sundhedsudvalget, men der vil være flertal i Økonomiudvalget og i byrådet. Så jeg har en forventning om, at det vil blive vedtaget, sagde SF'eren til TV 2/Fyn kort før mødet i Sundhedsudvalget blev afsluttet.

Pres på ambitionerne

Det er Odense Kommunes ambition at være røgfri i 2030. 

Og med dagens forslag om, at forbyde rygning på blandt andet legepladser og i parker er der lagt op til, at politikerne skal tage nogle drastiske beslutninger for, at nå en anden ambition, nemlig at man i 2025 vil have en røgfri generation.

 
 

Oversigt

    Oversigt