I det fynske folks tjeneste

Forsøg: Cyklister må køre ned i parkeringskælder

Det bliver nemmere at være cyklist i den nye p-kælder under Thomas B. Thrigesgade i Odense.

Foto: Fra Gade Til By

Foto: Fra Gade Til By

Foto: Fra Gade Til By

1 af 3

Fra fredag den 1. september må cyklister gerne cykle ned ad ramperne til p-kælderen ved Nørregade og Hans Mules Gade i Odense centrum.

De nye muligheder skal gøre det nemmere for cyklister at gøre brug af de omkring 300 cykelparkeringspladser, som er fordelt over hele kælderen.

Tidligere har det været forbudt for cyklister at bruge ramperne. Den eneste lovlige vej ned i kælderen for cyklister har været rampen langs trappen ved opgang T4-Koncerthuset. Denne mulighed kan man stadig gøre brug af.

Den nye mulighed for cyklister er i første omgang et forsøg. Forsøgsperioden er på seks måneder. Herefter vil politiet vurdere på, om ordningen kan blive permanent.

I løbet af 2018 bliver der også åbnet en cykelelevator ved det trappetårn, der i dag hedder P-05.

Se video fra "Fra gade til by":