Forsøg med åbne politibutikker fortsætter

Fyns Politi forlænger et forsøg med at holde åbent i politibutikkerne i kystbyerne og på Ærø en gang om måneden.

Politiet startede i april et forsøg med at holde åbent for borgerne i politibutikkerne en weekend om måneden.

Nu bliver forsøget forlænget, men åbningstiden flyttes fra weekenden til første torsdag hver måned resten af året.

Erfaringerne har nemlig hidtil vist, at kun få borgere har benyttet åbningstiden i weekenden.

- Vi har valgt torsdag eftermiddag mellem 16 og 18, fordi det i forvejen er det velkendte sene ekspeditionstidspunkt i mange offentlige virksomheder. Og så lægger vi åbningstiden første torsdag i måneden, så den forhåbentlig er nem for borgerne at huske, siger stabschef Michael Hein Petersen fra Fyns Politi.

Han tilføjer, at de fleste borgere klarer deres politiforretninger hjemmefra ved at ringe eller via politiets hjemmeside, men at der stadig er tilfælde, hvor borgerne gerne vil have personlig kontakt med politiet.

Sidste dag med åbent i politibutikkerne bliver 7. september, hvorefter ordningen bliver evalueret.

Det kan du ordne i politibutikkerne

Her finder du politibutikker

 

 

Oversigt

    Oversigt