Forsøgte røveri mod taxa

En 21-årig mand forsøgte fredag morgen at begå røveri mod en taxachauffør i Odense.

Den 21-årige steg ind i taxaen i Overgade i Odense omkring klokken 06 langfredag.

Han påstod, at han havde en kniv og forlangte 1.000 kroner.

Det var chaufføren ikke indstillet på at efterkomme, der opstod tumult, hvorefter gerningsmanden stak af.

Han blev senere pågrebet af en politipatrulje, som ikke fandt nogen kniv heller ikke selvom området blev afsøgt med en hund; men manden er anholdt og sigtet for røveriforsøg.

Oversigt

    Oversigt