Forsøg med lynbus stopper

FynBus' bestyrelse har besluttet, at forsøget med LynBussen på strækningen mellem Svendborg og Nyborg skal indstilles.  

Levede ikke op til forventningerne

Formålet med pilotprojektet var at undersøge om et skræddersyet særprodukt primært rettet mod erhvervspendlere, kunne lokke flere til at skifte bilen ud med bussen.

Projektet har kørt siden maj 2009 og passagertallene levede ikke op til de forventninger, som den forudgående markedsanalyse havde stillet i udsigt.

Det skriver  Fynbus i en pressemeddelse.

Imidlertid har projektet kastet en række positive og anvendelige erfaringer af sig. Erfaringer som FynBus har tænkt sig at gøre brug af i forbindelse med de regionale køreplaner, der skal træde i kraft i august måned 2010. Fx vil særlige lynafgange, dvs. busser der kører direkte fra A til B uden mange stop, være blandt de nye tiltag i de nye regionale køreplaner, der træder i kraft til august 2010.
 

Alternativ undersøges

Erfaringen fra forsøget viser, at er det er direkte busser uden for mange stop sammenhæng mellem bus og tog, samt garanti for, at der venter en bus, når toget kommer ind, der tæller, når pendleren skal overveje at sætte bilen og tage bussen i stedet.
  
Aftalen med Arriva vedrørende LynBussen løber frem til udgangen af marts, men FynBus går allerede nu i gang med at afklare, om der kan findes en anden løsning, så de passagerer, der har været vant til at benytte sig af LynBussen, fortsat vil kunne regne med bussen, når de skal nå toget fra Nyborg station.

Oversigt

    Oversigt