I det fynske folks tjeneste

Forsøg på røveri i Gelsted

En mand forsøgte tirsdag eftermiddag at begå røveri mod Totalbankens filial på Gelsted Byvej i Gelsted. Udbyttet blev nul kroner.

Manden kom ind i banken ved 16-tiden tirsdag og truede med en ca. 20 cm. lang kniv.

- Kom med pengene, sagde han.

Han vidste åbenbart ikke, at Totalbanken i Gelsted er en pengeløs filial.

Det forklarede personalet ham, og han fik selv lov til at tjekke, at de talte sandt.

Derefter gik han derfra og kørte væk i en Toyota Corolla, som senere viste sig at være stjålet. 

Signalement af røveren

  • Mand
  • 30 år
  • 180 cm. høj
  • Slank
  • Iført sorte joggingbukser
  • Sort joggingtrøje med noget rødt på og en hætte over hovedet
  • Hans ansigt var dækket til med klæde eller en maske 
  • Var muligvis noget slukøret, da han forlod banken

Signalement af bilen

  • Hvid eller cremefarvet
  • Reg. nr. TJ 50 833
  • Stjålet mandag i Odense C

Evt oplysninger til Fyns Politi på 114