Forsøg på tricktyveri i Faaborg

Lørdag ville udlændinge betale for bagerbrød med en tusindkroneseddel. Ekspedienten blev mistænksom, og så stak "køberne" af.

Wendorff Bageri i Faaborg havde lørdag besøg af nogle udlændinge med store sedler på lommen.

Og måske kunne bageriet have mistst penge på at handle med de udenlandske kunder, for da de ville betale for varer med en tusindkroneseddel, blev ekspedienten mistænksom.

- Hun mistænkte sedlen for at være falsk, og da hun ville kontakte sin chef, tog de benene på nakker, fortæller Fyns Politis vagtchef Kim Munksgaard.

Bageriet vil nu se, om de kan sende billeder fra episoden fra overvågningskameraet til politiet.

Højsæson for lommetyve.

Når feriesæsonen er i gang, er det samtidig højsæson for lommetyvene, og politiet får løbende anmeldelser fra folk eller forretninger der er blevet bestjålet.

- Det er tiden, hvor man skal være ekstra opmærksom på sine ejendele, siger vagtchefen.

Oversigt

    Oversigt