Forsøgte at få omsat falsk 1000 kr.

To mænd forsøgte lørdag at få vekslet falske 1000-kr sedler i en videoforretning i Odense.

To mænd i 30'erne troppede lørdag op i Blockbuster på Østre Stationsvej i Odense. Med sig havde de et bundt 1000-kr. sedler og her forsøgte de at få vekslet en enkelt.

Men personalet hoppede ikke på fidusen, og mændene forsvandt igen.
Fyns Politi i Odense advarer dog om, at der kan være falske sedler i omløb.

De to mænd beskrives som 30-årige med østeuropæisk udseende og ca 170 cm høje. Den ene havde en camouflagejakke og en grøn kasket på. Den anden var mørkhåret og bar en mørkeblå jakke.

Oversigt

    Oversigt