Forsøgte at slå betjent

To mænd blev natten til søndag anholdt efter vold på værtshuset Rasmus i Svendborg. Den ene forsøge at give en betjent en knytnæve i ansigtet.

De to mænd lavede ballede og generede nogle piger på værtshuset Rasmus i Frederiksgade i Svendborg, og da en tjener forsøgte at tale dem til fornuft, truede de med at slå ham med en smadret flaske.

Derfor kontaktede tjeneren klokken 00.41 politiet.

Slår ud efter betjenten

De to mænd på 44 år og 40 år kommer fra Skårup og Stenstrup.

Politifolkene anholder den 44-årige, og han følger i første omgang med.

- Da den næsten to meter høje og bredskuldrede mand skal have håndjern på, vender han sig pludselig om, og slår ud efter betjenten med en knytnæve, fortæller vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi.

Men betjenten når at afværge slaget, og en omgang peberspray fik ham til af falde ned.

Nu forsøgte den 40-årige mand så at befri sin kammerat, og han bliver så også anholdt.

De begge blev taget med til afrusning i detentionen på politistationen.

Den 44-årige er sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand og den 40-årige er sigtet for af forsøg på at befri en anholdt.

Og begge har fået forbud mod at vise sig på værtshuset Rasmus de næste to år.

Oversigt

    Oversigt