I det fynske folks tjeneste

Forstå det amerikanske valgsystem på fem minutter

00:49

Foto: Anders Høgh

Foto: Mike Segar

1 af 2

En præsidentkandidat kan sagtens få flest stemmer og alligevel tabe kampen om Det Hvide Hus.

Det amerikanske præsidentvalg afgøres ikke af, hvem der får flest stemmer. Det handler i stedet for om, hvilken præsidentkandidat – Hillary Clinton eller Donald Trump – der får flest valgmænd.

USA har 50 delstater. Hver delstat har et antal valgmænd afhængig af, hvor mange mennesker der bor i de enkelte delstater. USA’s største delstat, Californien, har flest indbyggere og derfor også flest valgmænd med 55. Til sammenligning har de mindst delstater, Alaska, Montana og Wyoming, kun tre valgmænd.

I USA handler det ikke om at få flest stemmer på nationalt plan, men om at få flertallet af valgmandsstemmerne.

Thomas Ærvold Bjerre, professor i amerikanske studier

- Den overordnede forskel er, at det ikke er et direkte valg. Herhjemme stemmer vi på et parti eller en kandidat, og hvis personen, vi stemmer på, ikke bliver valgt, tæller vores stemme stadig i forhold til partiet, siger Thomas Ærvold Bjerre, der er professor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet, til TV 2/FYN.

- I USA stemmer man på nogle valgmænd, som på forhånd er godkendt af partierne. I USA handler det ikke om at få flest stemmer på nationalt plan, men om at få flertallet af valgmandsstemmerne, forklarer han.

Hvis en præsidentkandidat får flest stemmer i en delstat, vinder han eller hun i 48 af de 50 delstater alle delstatens valgmænd. Selv om den ene kandidat får 49,9 procent af stemmerne, får vedkommende ingen valgmænd. To delstater har et anderledes valgmandssystem. 

Hver delstat har et antal valgmænd afhængig af, hvor mange mennesker der bor i de enkelte delstater. Foto: David Moritz

Der skal fordeles i alt 538 valgmænd ved tirsdagens amerikanske præsidentvalg. Kandidaten, der får flest, vinder valget. Når en kandidat har sikret sig 270 valgmænd, er sejren dermed i hus.

Det betyder også, at en præsidentkandidat kan få flest stemmer samlet set og alligevel tabe valget. Det skete i 2000, da republikaneren George W. Bush vandt over Al Gore – til trods for, at demokraten fik en halv million flere stemmer.

Hvem vinder Det Hvide Hus?
Det store spørgsmål er så, hvem der vinder, når stemmerne er talt op natten til onsdag dansk tid. Hillary Clinton har længe været favorit, men hendes føring i meningsmålingerne er snævret ind på grund af blandt andet FBI-e-mail-sagen, og sejren er langt fra i hus endnu, vurderer Thomas Ærvold Bjerre.

- Nogle af de historier, der har været, gør, at der er mange, som traditionelt set stemmer demokratisk, der stadig ikke er sikre på, om de vil sætte kryds ved hende, siger Thomas Ærvold Bjerre.  

01:17 Luk video

Traditionelt set er resultatet i mange af delstaterne afgjort på forhånd, da befolkningen enten stemmer på Demokraterne eller Republikanerne. I de såkaldte svingstater – eksempelvis Florida, Iowa, North Carolina, Ohio og Pennsylvania – er der langt hårdere kamp om sejren og valgmændene.  

- Hillary Clinton skal ikke ud og vinde nye vælgere. Hun skal sørge for, at hendes egen base rent faktisk kommer op af sofaen og kommer ud og stemmer, så kan hun godt vinde, vurderer professoren. 

- Trumps mest hardcore kernevælgere er der ikke så mange af, så jeg tror i sidste ende, at det ikke er nok, men det er alligevel utroligt, at han har formået at få mobiliseret det segment. 

 

Ved du noget? Så send os et tip