Forstærket indsats mod cykelulykker

Selvom antallet af kvæstede og dræbte cyklister over en årrække har været faldende i Odense, så går kommunen nu til kamp mod byens sorte pletter. Antallet af ulykker skal ned ved at omlægge en lang række farlige kryds i Danmarks nationale Cykelby.

-

Selvom antallet af kvæstede og dræbte cyklister over en årrække har været faldende i Odense, så går kommunen nu til kamp mod byens sorte pletter. Antallet af ulykker skal ned ved at omlægge en lang række farlige kryds i Danmarks nationale Cykelby.

Sidste weekend mistede en 42-årig familiefar livet i krydset mellem Middelfartvej og Stadionvej. Sammen med sin søn kom manden af uforklarlige årsager ind under en lastbil. Den 42-årige mand blev dræbt, mens drengen mirakuløst slap med mindre skader.

Men måske kunnne den tragiske ulykke være forhindret, hvis kommunen havde forbedret cyklisterne forhold i krydset. I hvert fald er krydset mellem Middelfartvej og Stadionvej ét af de 12 kryds som Odense Kommune nu vil trafiksikre.

Blå cykelstier
Krydsene bliver forsynet med blå baner til cyklisterne, og bilernes stoplinjer blevet trukket tilbage, så der bliver bedre udsyn til cyklisterne.

\"Vi håber, at disse tiltag kan bringe antallet af ulykker med cyklister involveret ned\", siger Mette Fynbo, der er trafikplanlægger i Odense Kommune.


Udover at male cykelbanerne blå i 12 kryds vil kommunen også lave mere radikale omlægninger i fem andre kryds - fortrinsvis i Midtbyen. Det gælder blandt andet for krydsene mellem Jernbanevej og Vindegade og Jernbanevej og Slotsgade. Her vil kommunen blandt andet flytte lyssignalerne for at skabe mere sikkerhed for cyklisterne.

På Blangstedgårdsvej bliver der anlagt en cykelsti i begge vejbaner, da den nuværende dobbeltrettede cykelsti resulterer i for mange ulykker.

Investering på 1,6 millioner
Med investeringen på 1,6 mio. kr håber kommunen at bringe antallet af cykelulykker længere ned de kommende år. Sidste år steg antallet af ulykker en anelse for første gang i mange år.

\"Det hænger nok sammen med at mange flere er begyndt at cykle, fordi Odense er udnævnt til cykelby. Og når flere cykler, så sker der desværre også flere ulykker. Men denne udvikling skal vi nu have vendt\", siger Mette Fynbo.

Oversigt

    Oversigt