I det fynske folks tjeneste

Første bud på Thriges Gade-byggerier

Udbudsrunden på de første syv grupper af byggegrunde i Thomas B. Thriges Gade-projektet i Odense er slut. Der er kommet 14 bud.

Da fristen for at byde på de første syv grupper af byggegrunde udløb var der kommet 14 bud, som kommunen nu skal gennemgå for at finde de bedste.

Og der bliver ikke kun set på prisen.

Tilbudsgivernes evner til at løfte opgaven vil blive gransket nøje. Herunder om de er økonomisk solide.

Naturligvis vil man vurdere ideernes kvalitet og om firmaerne kan vise tidligere byggerier frem.

Byggeriet skal gå igang hurtigst muligt, og udviklingsprocessen skal løbende beskrives, så man sikrer at der sker noget.

At der er kommet 14 bud betyder ikke nødvendigvis at der er tale om 14 firmaer, da nogle firmaer kan have budt på flere af de syv grupper.

Ved du noget? Så send os et tip