I det fynske folks tjeneste

Første indvandrer ansat hos Odense Politi

Cemil Karanfil har som den første indvandrer nogensinde fået ansættelse hos Odense Politi. Mange flere nydanskere er på vej ind i korpset på Fyn.

Mange nydanskere på vej ind i politikorpset på Fyn

Cemil Karanfil har som den første indvandrer nogensinde fået ansættelse hos Odense Politi. Mange flere nydanskere er på vej ind i korpset på Fyn.

Hans forældre kom til Fyn med den første store indvandringsbølge i 1972. Siden da har han boet sammen med sine forældre i Vollsmose. I dag er han 25 år, dansk statsborger og velintegreret med job som tolk i Odense Kommune.

Men nu bliver en gammel drengedrøm indfriet. Cemil Karanfil har som den første "nydansker" fået job hos politiet i Odense.

"Jeg er stolt over at være den første med mørk hud hos Odense Politi. Og jeg tror på, at jeg kan gøre en forskel, og forbedre forholdet mellem politiet og ungdomsbanderne i Vollsmose", siger Cemil Karanfil.

Ansættelsen af Cemil Karanfil er det første resultat af en hvervekampagne rettet mod etniske danskere, som Odense Politi og andre politikredse gennemførte i oktober.

Interessen blandt de etniske danskere var stor. 21 interesserede mødte op til hvervemødet, og i øjeblikket er Rigspolitiets personaleafdeling ved at gennemgå ansøgningerne.

Endnu har politiet ikke klarhed over præcis hvor mange etniske danskere, der har søgt ind til korpset på Fyn.

Hos Odense Politi er personalechefen glad for endelig at kunne ansætte medarbejdere fra denne befolkningsgruppe

"Jeg tror, det vil give os nogle muligheder for at lave bedre politiarbejde i f.eks. Vollsmose, når vi har etniske danskere i uniform. Vi vil forhåbentlig bedre kunne håndtere de værste konfrontationer", siger personalechef Jesper Fabricius fra Odense Politi.

Cemil Karanfil er enig.

"Hidtil har der manglet et kommunikationsled mellem de unge i Vollsmose og politiet. Det led håber jeg, at jeg og andre "nydanskere" kan være med til at udfylde", siger Cemil Karanfil.

Nydanskerne skal ligesom andre danskere opfylde en række krav for at komme i betragtning til korpset. De skal blandt andet være danske statsborgere, tale flydende dansk og have et godt indblik i danske samfundsforhold.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.