I det fynske folks tjeneste

Førstekeeper til Bulldogs

Den 25-årige Alex Petizian skal i den kommende sæson vogte buret for Odense Bulldogs.

Den 25-årige Alex Petizian skal i den kommende sæson vogte buret for Odense Bulldogs.

- Vi har søgt efter en keeper med erfaring fra europæisk hockey. Her har vi fundet Petizian, som kommer fra en stor sæson i Italien, hvor han var en væsentlig faktor bag deres store fremskridt. Vi har fået rigtig gode referencer på ham - blandt andet fra hans med- og modspillere, der kun har gode ting at sige, siger cheftræner Pär Johansson.

Petizian, der også har armenske rødder, har en succesfuld collegetid hos St. Lawrence University, en professionel sæson med AHL-kampe i Nordamerika og senest et ophold i italienske Pontebba bag sig. Her var han blandt ligaens bedste målmænd med en redningsprocent på næsten 92 i den stærke Serie A.

Kontrakten med Alex Petizian gælder for den kommende sæson, og er betinget af den endelige godkendelse hos DIU's licensudvalg.

Ved du noget? Så send os et tip