Dødssygt, ærgerligt, trist og uholdbart.
Det siger forsvarsadvokat Hugo Steinmetz om justitsministerens beslutning om at rejse tiltale i terrorsagen fra Vollsmose.
Der er nemlig ingen terror i den sag, mener Hugo Steinmetz,
der er forsvarer for en af de tiltalte.
- Min vurdering er modsat justitsministeren, at den sag ikke
vil føre til domfældelse, siger han.
- Det er trist, at min klient nu kan se frem til yderligere
varetægtsfængsling frem til engang i efteråret og derefter en
månedlang og meget omfattende domsforhandling, siger Hugo
Steinmetz.