Forsvarsminister med fynsk fortid

Med Carina Christensens exit som kulturminister er der ingen fynboer i den nye regering - og dog - den nye forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech, er født og opvokset i Faaborg.

Sørens Gades farvel til dansk politik betyder nu et goddag til den 41-årige Gitte Lillelund Bech. Hendes forældre, der stadig bor i Bøjden, blev i går aftes ringet op af deres datter, der kunne fortælle, at hun indtager posten som forsvarsminister. Det skriver Fyns Amts Avis.

Den nyslåede minister har dog ikke boet i Faaborg, siden hun blev student i 1987, hvor hun blev student fra Faaborg Gymnasium.

Men for hendes gamle rektor på gymnasiet kommer udnævnelsen ikke som en overraskelse.

- Jeg kender Gitte, som en velbegavet, dygtig og kontant pige med en meget stor viljestyrke, og jeg er sikker på, at hun bliver en god forsvarsminister, siger den tidligere rektor, Povl Marstal, til avisen.

Oversigt

    Oversigt