Forsvarsspiller må forlade FC FYN

Forsvarsspilleren Jeppe Quist er nødt til at forlade FC FYNs divisionshold efter råd fra lægerne.

Backen Jeppe Quist har været skadet det meste af efteråret 2009 og efter en scanning har lægerne frarådet ham at fortsætte den belastning af ryggen, som elitefodbold indebærer.

- Det er en svær beslutning at tage, når fodbold betyder så meget for mig. Men helbredet er det vigtigste, siger Jeppe Quist.

Han kom til FC FYN i sommerpausen 2009 fra Ikast. Men han har været skadet det meste af tiden siden, og har aldrig rigtig haft mulighed for at spille sig ind på holdet.

Bliver i FC FYN

Jeppe Qvist forlader dog ikke FC FYN helt.

Han har lavet en aftale om at blive assistenttræner for FC FYNs succesrige U17-hold.

Det matcher desuden fint med hans studier i idræt på Syddansk Universitet.

Oversigt

    Oversigt