Forsvundet fynbo erklæres død

Den 55-årige Peder Winther fra Ulbølle på Fyn er nu tæt på - over et år efter sin forsvinden - at blive erklæret død. Normalt skal der gå 10 år inden en forsvunden person erklæres død, men Peder Winthers kone har hele tiden været overbevist om at Peder Winther har begået selvmord. Nu tyder meget på, at hun får ret.

-

Retten i Svendborg har torsdag bestemt, at begæringen om at erklære Peder Winther død skal bringes i Statstidende. Protesterer ingen indenfor en frist på tre måneder, vil Peder Winther blive erklæret død, og boet efter ham kan dermed gøres op ligesom resten af hans nærmeste familie kan få en forholdsvis normal hverdag igen.

Peder Winther forsvandt 6. juni 2001. Han forlod sit hjem for at tage på arbejde. Med sig havde han en hjemmelavet pistol. Siden har ingen set ham.

Oversigt

    Oversigt