Forsvundet kvinde har meldt sig

En 21-årig kvinde, der fredag formiddag forsvandt fra sin bopæl i Tommerup ringede omkring midnat natten til lørdag til politiet.

Politiet har siden været i løbende kontakt med kvinden.

Hun vil ikke fortælle, hvor hun har været i den tid, hun var forsvundet.

- Af hensyn til den videre efterforskning og kvindens egen sikkerhed, har vi ikke yderligere oplysninger, siger Lars Thede, vagtchef ved Fyns Politi.

Frygtede forbrydelse

Den 21-årige kvinde havde en aftale med sin mor og sin kæreste fredag formiddag.

Da de ankom til hendes bolig var hun der ikke og der var rodet, så de gik til politiet.

Politiets teknikere fandt spor, der kunne tyde på en forbrydelse, hvorfor politiet satte gang i en større eftersøgning.

Den blev dog aflyst fredag aften, da vidner kunne fortælle, at de havde set den 21-årige i god behold.

Siden har hun altså selv taget kontakt til politiet.

Oversigt

    Oversigt