Fortsat arbejdsnedlæggelse i folkeskoler

Flere odenseanske folkeskolelærere har torsdag nedlagt arbejdet i protest mod kommunens spareplaner.

-

Flere odenseanske folkeskolelærere har torsdag nedlagt arbejdet i protest mod kommunens spareplaner.

Det gælder blandt andet lærerne på Lumby Skole, der nedlægger arbejdet både torsdag og muligvis fredag.

Også på Holluf Pile Skole har lærerne nedlagt arbejdet. Her har man sendt en fax til alle folkeskoler i Odense med en opfordring til at nedlægge arbejdet:

\"Vi opfordrer alle folkeskoler i Odense til at slutte op om aktionen. På Holluf Pile Skole er vi blevet enige om at bruge dagen på at diskutere de konsekvenser, som besparelserne vil medføre og finde ud af, hvordan vi bedst synliggør dem\", lyder det fra lærerne på skolen.

Til gengæld har lærerne på de ni skoler, der i går nedlagde arbejdet, i dag arbejdet normalt.

Det drejer sig om Ejbyskolen, H.C. Andersen Skolen, Kroggårdsskolen, Næsby Skole, Provstegårdsskolen, Paarup Skole, Spurvelundskolen, Tingkærskolen og Ålykkeskolen.

Oversigt

    Oversigt