I det fynske folks tjeneste

Fortsat flere konkurser

Maj bød på en fortsat stigning i antallet af konkurser, viser nye tal fra virksomheden Experian.

Maj måned fortsætter tendensen fra årets foregående måneder med en stigning i antallet af konkurser blandt virksomhederne, viser nye tal fra selskabet Experian, der indsamler data på kreditområdet.

I alt gik 509 virksomheder konkurs i maj, hvilket er næsten dobbelt så mange som på samme tidspunkt sidste år. Stigningen ses i samtlige landsdele med de største stigninger på Lolland-Falster, Færøerne og Fyn. Målt på antallet alene har Hovedstaden og Østjylland været hårdt ramt med henholdsvis 225 og 91 konkurser.

Som det har været tendensen siden årsskiftet, er iværksætterlysten samtidig faldende. Med kun 1352 nye selskaber er antallet det laveste siden august 2004. Sammenlignet med maj sidste år er der her tale om et fald på godt 38 procent.