Fortsat forsvundet: Intet livstegn fra 41-årige Simon

Simon Bolt Brinkmann har været forsvundet siden onsdag. Sidste kontakt var kort før midnat onsdag aften.

Fyns Politi søger fortsat efter den 41- årige Simon Bolt Brinkmann. Han blev sidst set den 11. maj ved Baagø Havekoloni på Østre Dæmning i Odense.

Fyns Politi oplyste mandag, at den sidste kontakt der har været med den forsvundne var onsdag aften kort før midnat, hvor hans snakkede imobiltelefon med sin familie.

Der arbejdes med digitale spor, blandt andet hans mobiltelefon, men det har endnu ikke givet nyt til sagen.

- Han er kendt i politiets systemer, men der er intet der tyder på, at der som sådan er sket en forbrydelse, sagde vagtchef Christian Rasmussen mandag til Tv2/Fyn.

Beskrivelse

Simon Bolt Brinkmann beskrives som 187 cm høj, spinkel af bygning og med mellemblond hår. 

Den 11. maj ved Baagø Havekoloni var han iført en mørkeblå hættetrøje og en mørkebrun arbejdsjakke med malerpletter.

Han var iført mørkeblå løstsiddende cowboybukser med store lyseblå baglommer med strukturmønster og mørkeblå kondisko. 

Hvis man ligger inde med oplysninger omkring manden, så kontakt polititet på telefonnummer 114.

Oversigt

    Oversigt