I det fynske folks tjeneste

Fortsat iltsvind trods livgivende blæst

Den seneste tids blæst har mange steder haft en gavnlig effekt på det iltsvind, der allerede tidligt i juli var på vej i og ved de danske kyster, farvande og fjorde. Det viser de allernyeste undersøgelser fra amterne. Undersøgelser som skal danne grundlag for årets første landsdækkende iltsvindsrapport, som Danmarks Miljøundersøgelser offentliggør om en uge.

-

Århus, lørdag /ritzau/
Den seneste tids blæst har mange steder haft en gavnlig effekt på det iltsvind, der allerede tidligt i juli var på vej i og ved de danske kyster, farvande og fjorde. Det viser de allernyeste undersøgelser fra amterne. Undersøgelser som skal danne grundlag
for årets første landsdækkende iltsvindsrapport, som Danmarks Miljøundersøgelser offentliggør om en uge.

Efter fire uger med stille vejr og høje temperaturer også ude i vandet har blæsten den senere tid pisket nyt liv i vandmasserne mange steder. Omkring Fyn har blæsevejret forbedret iltforholdene - især nord for Fyn. Derimod er der fortsat meget udbredt iltsvind i det sydlige Lillebælt fra nord Als og ned syd for Langeland.

Med blæsten er også de mest sårbare områder såsom den sydvestlige del af Limfjorden og ikke mindst Mariager Fjord ude af den højrøde risikozone i hvert fald for denne gang.

I Nordjyllands Amt har biologerne netop sendt nye tal til Danmarks Miljøundersøgelser, der viser et fald den seneste tid i iltsvindet. Men ifølge biolog Christen Jensen er situation på nuværende tidspunkt ikke meget bedre, end den var på samme tid sidste år.

/ritzau/ og TV2/Fyn

Ved du noget? Så send os et tip