Fortsat kogepåbud på Helnæs

Beboerne på Helnæs skal forberede sig på, at de skal koge deres drikkevand indtil en gang i næste uge.

Kogepåbuddet blev udstedt torsdag efter fund af E-colibakterier i vandet fra Helnæs Vandværk.

Siden er vandværkets rentvandstank blevet gransket og gennemfotograferet.

Mistanken retter sig mod rentvandstanken, der har nogle svagheder i toppen, så der muligvis trænger inficeret regnvand ind.

Teknikere skal nu gennemgå billederne og lave en plan for en udbedring af tanken blandt andet med en overfladebehandling.

Derefter skal der tages nye prøver, og først når der foreligger to rene prøver kan kogepåbuddet ophæves.

Det ventes tidligst at kunne ske sidst i næste iúge.

- Vi arbejder naturligvis så hurtigt vi kan, siger Thomas Rasmussen fra Helnæs Vandværk.

Følg udviklingen på Helnæs hos Assens Kommune

Oversigt

    Oversigt