I det fynske folks tjeneste

Fortsat kraftigt iltsvind omkring Fyn

Der er fortsat store problemer med iltsvind i farvandene omkring Fyn. I Lillebælt og det sydfynske øhav er der stadig meget kraftigt iltsvind, mens iltsvindet i farvandet nord for Fyn er aftaget en smule.

-

Fyns Amts vandmiljøafdeling har undersøgt farvandene for iltsvind i perioden 2. - 7. september. Undersøgelsen viser, at der kun er 2 mg ilt i vandet i det sydlige Lillebælt og i det sydfynske øhav. Denne mængde af ilt er så lille, at miljøteknikerne fortsat karakteriserer iltsvindet som meget kraftigt.

Det mere blæsende og våde efterårsvejr giver dog håb om, at iltsvindet bliver mindre i løbet af de næste par måneder.