I det fynske folks tjeneste

Fortsat mange røverier på Fyn

Røvere fortsætter med at hærge de fynske butikker.

Røvere fortsætter med at hærge de fynske butikker.

Nye tal fra Fyns Politi viser, at det ikke er lykkedes for ordensmagten at nedbringe antallet af røverier mod butikker.

I de første 11 måneder af 2011 og 2012 blev der begået henholdsvis 45 og 54 røverier på Fyn.

Og det samme billede tegner sig her i 2013, hvor politiet 53 gange er rykket ud til butikker og tankstationer, der har været udsat for røveri.

- Røverne er ofte personer, der har en eller anden for for misbrug, og som har brug for nogle hurtige kontanter, siger vicepolitikommissær Carsten Arentoft Andersen fra Fyns Politi.

Det er ofte de mindre discount-butikker med land åbningstid, der er udsat for røveri.

- Det er svært at sige, hvorfor antallet af røverier fortsat ligger så højt. Men vi får opklaret de fleste af de her røverier, siger vicepolitikommissær Carsten Arentoft Andersen fra Fyns Politi.

Ved du noget? Så send os et tip