Det er Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital, der laver statistikken over trampolinulykker.
- De seneste fem år er der cirka 400 henvendelser om ulykker på trampolin på vores skadestue hvert år, og det er stadig langt flest børn, der kommer til skade. Det præcise antal om året afhænger formentlig af vejrforholdene. Der var særdeles godt vejr i sommerperioden sidste år, hvilket gav anledning til mange flere timers hopperi i de danske haver, siger Overlæge Jens Lauritsen fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital.
Seks ud af syv ulykker rammer børn under 15 år. Men selvom antallet af ulykker forstat er højt, så er den gode nyhed, at andelen af alvorlige knoglebrud, er det laveste siden 2005.
- Det vil sige, at ulykkerne er ikke så alvorlige, som vi har set tidligere. Uanset skaderne er den træning og motorik, som brug af trampolin giver bestemt et gode - men trampolinen skal jo bruges rigtigt. Den seneste nedgang i de alvorlige skader, håber jeg, er et tegn på, at der er kommet mere fokus på sikkerhedsforholdene på trampolinen. Det er især knoglebrud i nærheden af led, som kan være alvorlige hos små børn, da det kan medføre varige mén, som kan ende med at være til gene resten af livet, siger Jens Lauritsen.
Fem gode trampolin-råd:
[*]Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt