Fortsat prisstigninger på fynske huse

Husejere i Vestsjælland, Storstrøms Amt og dele af trekantområdet og Fyn kan fortsat vente prisstigninger. Men der er risiko for prisfald i København og Århus.

Boligpriserne vil i det kommende år stige mest i blandt andet Vestsjælland, Storstrøms Amt, Fyn og dele af det jyske trekantområde, mener Home og BG Bank.

Men de voldsomme prisstigninger er slut, fastslår Annie Paabøl fra ejendomsmæglerkæden Home.

- Ser man et år frem, regner vi med prisstigninger på 5-6 procent på landsplan. I de helt store byer er niveauet ved at være nået, men i de byer, hvor der er vækst, god infrastruktur og god adgang til arbejdspladser, vil der stadig være plads til prisstigninger. Der er stadigvæk steder i det jyske trekantområde, på Fyn, i Vestsjælland og Sydsjælland og på Lolland-Falster, hvor der er stor efterspørgsel, siger hun til Bolius, Boligejernes Videncenter.

Oversigt

    Oversigt