Fortsat rift om erhvervsgrundene i Middelfart

Der er fortsat rift om erhvervsgrundene i Middelfart. Nu flytter den amerikanske koncern, Sara Lee, der blandt andet ejer Merrild kaffe, sit nordiske hovedsæde til Middelfart

-

Der er fortsat rift om erhvervsgrundene i Middelfart. Nu flytter den amerikanske koncern, Sara Lee, der blandt andet ejer Merrild kaffe, sit nordiske hovedsæde til Middelfart.

Sara Lee-koncernen, der også omfatter den odenseanske vaskepulverfabrik Blumøller placerer dermed 150 medarbejdere i den attraktive erhvervsby.

Ifølge Erhvervsbladet tyder noget på at nye store detailforretninger også er på vej. Ikast Bygge Industri (IBI), der bygger butikskæder for blandt andet Tæppeland, Fakta og Skousen har nemlig købt den grund med udsigt over Lillebælt, som Sara Lee-koncernen i første omgang havde udset.

Der bliver dog ikke tale om nye arbejdspladser, når Sara Lee gør sit indtog i byen, medarbejdere fra datterselskaberne i Kolding og Odense flytter nemlig med.

Oversigt

    Oversigt