I det fynske folks tjeneste

Fortuna Odenses kvinder vandt

Fortunas kvinder sikrede sig sejren med 3 - 1 i sæt over Brøndby i den første semifinale, lørdag.

Efter sejren over Brøndby tror Fortunas anfører Mette Westergaard på guldet

Efter at have vundet Danmarksmesterskabet gennem mange år blev de fynske kvinder kun nr. tre i grundspillet i 2009.

Derfor var Brøndby på forhånd svage favoritter i lørdagens kamp, hvilket var en uvant situation for fynboerne.

- Vi havde lidt svært ved at vænne os til ikke at være favoritter, sagde anfører Mette Westergaard efter kampen i Klostermarkhallen i Odense lørdag eftermiddag.

- Men i dag gjorde vi det godt, fordi vi gav den en skalle fra første sekund, tilføjede hun.

Sejren har givet Fortuna en tiltrængt styrkelse af selvtilliden efter det lidt blandede grundspil.

- Nu tror vi på guldet, sagde Mette Westergaard. 

Først skal de dog igennem to kampe mere mod Brøndby, da semifinalerne afgøres med bedst af tre kampe.