I det fynske folks tjeneste

Forurenet vand i Bagenkop

Endnu et fynsk vandværk er ramt af forurening.

Kl. 22.30 mandag aften viste en laboratorieprøve fra Bagenkop Vandværk et forhøjet antal coliforme bakterier i vandet. Dog er der ikke fundet nogle E-coli bakterier.

Langeland Forsyning satte Bagenkop Vandværk ud af drift med det samme og gennemførte efterfølgende en gennemskylning af ledningsnettet. Vandværket bliver først sat i drift igen, når årsagen til forureningen er klarlagt og udbedret.

Indtil da vil beboerne i Bagenkop-området få vand fra Hesselbjerg vandværk, hvor laboratorieprøven ikke har vist tegn på bakterier.

Ved du noget? Så send os et tip