I det fynske folks tjeneste

Forurenet vand på Vestfyn

Nyt fund af colibakterier i drikkevand. Denne gang er det vand fra Turup Vandværk i Assens Kommune. Op mod 200 forbrugere skal fra mandag koge vandet, inden de bruger det i husholdningen.

-

Nyt fund af colibakterier i drikkevand. Denne gang er det vand fra Turup Vandværk i Assens Kommune. Op mod 200 forbrugere skal fra mandag koge vandet, inden de bruger det i husholdningen.

Torsdag d. 29. august blev der fundet forurening med colibakterier og enterokokker (tarmbakterier) i vandet på Turup Vandværk ved Assens.

Derfor har Assens Kommune i samråd med Embedslægen for Fyns Amt besluttet at indføre kogepåbud for vandværkets cirka 200 forbrugere.

Det betyder at:

  • Vandet bør ikke drikkes ukogt
  • Det bør ikke bruges til skylning af salat eller andre grøntsager
  • Det kan bruges til personlig hygiejne - dog ikke tandbørstning
  • Ukogt vand bør ikke bruges til opvask. Det kan dog bruges i opvaskemaskine, hvis slutskyllevandet blive mindst 80 grader varmt
  • Det kan benyttes til tøjvask i vaskemaskiner
  • Det bør ikke bruges til vanding af grøntsager i haven, som spises rå.

Myndighederne er i gang med at analysere, hvor forureningen kan stamme fra, og det ventes at der går mindst et par dage, inden kogepåbuddet eventuelt kan ophæves.

Det sker under alle omstændigheder først, når der ikke længere er bakterier i vandet.

Ved du noget? Så send os et tip