I det fynske folks tjeneste

Forvaring til voldtægtsmand

Den voldtægtsmand som i en periode på to år lavede en stribe sex-overgreb på kvinder i Odense, kræves nu idømt forvaring. Det er statsadvokaten for Fyn, der kræver den nu 28-årige tømrersvend idømt den tidsubestemte straf.

Efter et voldtægtsforsøg i denne ejendom i Odense blev den 28-årige fængslet.

Grovere og grovere

Overgrebene begyndte i foråret 2003 og blev efterhånden grovere og grovere.

Voldtægtsmanden fandt flere af sine ofre ved at overfalde dem på offentlig vej. Hans adfærd har ifølge politiet været usædvanlig voldsom. Derfor kræver anklagemyndigheden at manden idømmes den tidsubestemte straf: forvaring, skriver Ritzau fredag.
 

Bundet til vandrør

I 2005 er han tiltalt for at trække en kvinde ned i en kælder, binde hende til vandrørene og befamle hende over hele kroppen. Det var her fælden klappede.

Forvaringsdomme hører til sjældenheder. Den dømte skal have begået grov personfarlig kriminalitet, og det skal være sandsynligt, at han vil gøre det igen.