Forvirring i Broby

Broby Kommunes venstreborgmester, Erling Bonnesen, må nu indstille sig på, at han måske alligevel ikke skal erstatte Peter Brixtofte i Folketinget.

-

Broby Kommunes venstreborgmester, Erling Bonnesen, må nu indstille sig på, at han måske alligevel ikke skal erstatte Peter Brixtofte i Folketinget.


Erling Bonnesen havde ellers forberedt sig på at indtage pladsen i Folketinget i næste uge, fordi Peter Brixtofte havde bebudet længere tids sygeorlov. Det skete efter en stribe beskyldninger om ulovligheder i forbindelse med hans udførelse af hvervet som borgmester i Farum.


Men onsdag overraskede Brixtofte igen ved at melde ud, at han allerede i denne uge vender tilbage både som borgmester i Farum og som medlem af Folketinget.


Det betyder, at hans suppleant, borgmesteren i Broby Kommune, Erling Bonnesen, venstre, måske alligevel ikke får sin debut på Christiansborg.


Erling Bonnesen erkender, at han efterhånden er noget forvirret. Indtil videre holder han alle muligheder åbne, eftersom sagen omkring Peter Brixtofte hele tiden udvikler sig.

Oversigt

    Oversigt