I det fynske folks tjeneste

Forvirring i den kollektive transport

Er grundlovsdag en helligdag eller en hverdag? Det spørgsmål kan de kollektive trafikselskaber tilsyneladende ikke blive enige om. Den forskellige opfattelse af grundlovsdag betyder, at tusindvis af rejsende torsdag har oplevet, at deres busser, tog eller færger ikke hænger sammen som de plejer.

-

DSB kører efter en hverdagsplan i dag. Men hos det regionale busselskab Fynbus er det helligdag. Bussernes køreplan er normalt afstemt med DSBs togafgange, og når det ene selskab mener det er hverdag, og det andet, at det er helligdag, så hænger det ikke længere sammen.

Passagere sure
\"Jeg har ikke bestilt andet i dag, end at svare på henvendelser fra vores kunder. De fleste tager det pænt, men mange er også sure over, at deres rejse ikke hænger sammen som den plejer\", siger Preben Højmark, fra Arriva, der står for busdriften hos Fynbus.

Forvirringen gælder også hos de lokale busruter og for enkelt færgeafgange. Nogle er gået over til helligdagskøreplanen, men andre kører som om det er hverdag.

Fynbus henviser til,  at det har stået på deres hjemmeside, at Grundlovsdag er at betragte som en helligdag.

Ved du noget? Så send os et tip