Fra maler til dyrepasser

Brian Bentzen har skiftet jobtitlen som maler på Lindøværftet ud med dyrepasser i Terrariet i Vissenbjerg.

I Brian Bentzens nye job som dyrepasser skal han blandt andet fortælle om dyrene til de besøgende i Terrariet i Vissenbjerg.

- Det er en af de sværeste ting ved det her nye job. Det er at skule stå og fortælle om dyr til mennesker, man ikke kender. Det er lidt af en prøvelse, siger Brian Bentzen.

Den første februar begyndte et nyt liv som dyrepasser - en helt anden verden end livet som maler på lindøværftet, som Brian kom fra.

- Det er jo godt arbejdsklima og gode kollegaer og interessant arbejde. Jeg glæder mig altid til at stå op og køre på arbejde. Det er ikke ligeså surt som at komme ud på en anden arbejdsplads, hvor man måske synes det er knap så interessant at møde om morgenen, siger Brian.

Fyret som alle de andre

Brian Bentzen er oprindelig uddannet dyrepasser, men arbejdede på Lindø, indtil han blev fyret ligesom tusindvis af andre værftsarbejdere.

Og dyrepasser brian må lade den gamle lindøjargon blive derhjemme.

- Der skal man selvfølgelig lige omstille sig lidt. Havnearbejdersproget skal man lade blive hjemme, når man arbejder her.

Lønnen er ikke helt så attraktiv som den, han fik for at male på Lindø. Til gengæld får brian mere mellem ørerne i sit nye job som dyrepasser, end han gjorde som maler på Lindø.

- På Lindø skulle jeg tage krybdyrhjernen på. Her skal jeg lægge den, når jeg skal på arbejde, griner Brian Bentzen.

Oversigt

    Oversigt