Vejr: Fra sol til tordenbyger og hagl

Onsdagsvejret ser ud til at blive omskifteligt på Fyn. I løbet af dagen bliver solskin afløst af byger, der kan være kraftige.

Onsdagen på Fyn begynder med tørt vejr med lidt eller nogen sol, men i løbet af formiddagen bliver det mere skyet fra sydvest med regn eller byger, der kan være kraftige med torden og hagl.

Temperaturen når op omkring 20 grader, og vinden bliver let til frisk mest fra sydøst, senere fra skiftende retninger og lidt aftagende.

I aften vil der endnu komme regn eller byger, der kan være kraftige med torden og hagl, men i løbet af natten klarer det op noget med til dels klart vejr. Temperaturen daler til omkring 15 grader, og vinden aftager til svag til jævn fra øst og sydøst.
 

Oversigt

    Oversigt