I det fynske folks tjeneste

Fra vand til vin: Missionshus bliver værtshus

00:32

Værtshuset Guldkronen får en tilbygning, som bygges af sten fra det nedlagte missionshus Bro Missionshus mellem Holse og Brenderup. Video: Mie Flyttov

Værtshuset Guldkronen får en tilbygning, som bygges af sten fra det nedlagte missionshus Bro Missionshus mellem Holse og Brenderup. Foto: Jonas Bertelsen

Værtshuset Guldkronen får en tilbygning, som bygges af sten fra det nedlagte missionshus Bro Missionshus. Foto: Jonas Bertelsen

Værtshuset Guldkronen får en tilbygning, som bygges af sten fra det nedlagte missionshus Bro Missionshus. Foto: Jonas Bertelsen

Værtshuset Guldkronen får en tilbygning, som bygges af sten fra det nedlagte missionshus Bro Missionshus. Foto: Jonas Bertelsen

Værtshuset Guldkronen får en tilbygning, som bygges af sten fra det nedlagte missionshus Bro Missionshus. Foto: Jonas Bertelsen

Værtshuset Guldkronen får en tilbygning, som bygges af sten fra det nedlagte missionshus Bro Missionshus. Foto: Jonas Bertelsen

1 af 7

Der er direkte kontakt til himlen i missionshuset i Holse tæt ved Brenderup. Tagstenene er pillet nænsomt ned, og nu venter resten af bygningen, der ender som værtshus i Middelfart.

- Vi er det værtshus, der ligger tættest på kirken, så jeg synes, der er en symbiose i mellem de to ting, siger restauratør Henrik Rasmussen fra Guldkronen på Torvet i Middelfart.

Fundamentet er støbt til udbygningen på værtshuset, der har heddet Guldkronen siden 1933, og som har beværtet byens borgere siden 1890. Mursten og andre byggematerialer er også snart på vej. Ikke fra teglværket, men fra Bro Missionshus, der ligger på et vindblæst hjørne som centrum for en lille klat spredte huse i det, der - ifølge nabo Gitte Hansen - hedder Holse. 

Vi plejer ikke at bede bordbøn

Preben Christiansen, gæst på Guldkronen

- Det bliver da mærkeligt, når det er væk, siger Gitte Hansen, der kigger over på missionshuset, når hun åbner sin hoveddør.

Læs også Nu kan du købe dit eget værtshus i Odense

Preben Christiansen nyder gerne en fadøl på Guldkroen og glæder sig til, at udbygningen fra det gamle missionshus står færdigt.  Foto: Jonas Bertelsen

- Men jeg synes da, at det er en god idé, at det bliver genbrugt - også til et værtshus. Så kan vi køre til Middelfart og se det og tænke på, at det har stået herude, fortæller Gitte Hansen, der ikke selv brugte missionshuset fra 1884, som har stået tomt de seneste år.

Forsigtig omgang med mursten

Korset hænger stadig over døren på Bro Missionshus. De ovale sprossevinduer får fornemmelsen af kirke til at fylde rummet, men klaveret står ensomt på gulvet, og salmestemmerne er der ikke længere. Snart har Hans Vedelgart og kollegerne da også fjernet de sidste dele af sognets tidligere samlingssted.

- Vi skal være forsigtige, så vi ikke ødelægger noget, men så kan det meste genbruges. Gulvbrædderne, spærrene og 97-98 procent af murstenene, fortæller Hans Vedelgart, der styrer den nænsomme nedrivning med stor erfaring.

- Selv et slot har jeg revet ned, siger han. 

Det gamle missionshus pilles nænsomt fra hinanden, så materialerne kan genbruges til udbygningen af værtshuset Guldkroen. Foto: Jonas Bertelsen

Læs også Forslag: Giv tilladelse til at sælge genbrugeligt affald

At missionshuset overhovedet ender som værtshus skyldes Middelfart Kommunes ønske om at undersøge, hvordan man kan gøre en forretning ud af det, der på kommunalt sprog hedder cirkulær økonomi - at man bruger gamle materialer på nye måder. Derfor støtter kommunen nedrivningen med penge fra landsbypuljen.

- Det betyder, at man i Middelfarts gamle kvarter kan bygge noget nyt, der ser gammelt ud, siger byggeleder Bjarne Sørensen, der også synes, at det giver god mening at bruge missionshuset til værtshus.

- Guldkronen er også et samlingssted for folk, så det er et andet slags missionshus.

Miljø på flere måder

For restauratør Henrik Rasmussen betyder grøn bølge i denne sammenhæng ikke, at han skal knappe en stribe øl op, men han kan gøre noget for miljøet - både i det store perspektiv og i det mere nære.

- Det koster stort set det samme som at købe nye mursten, men min kone og jeg har også lige købt stole til udbygningen, der har stået på Københavns Rådhus. Dels på grund af den grønne tanke, men også fordi det betyder noget for miljøet på et sted som vores.

Læs også Nyborg Slot er blevet håndværkernes bootcamp

Værsthusgæsten Preben Christiansen har fundet en plads ved vinduet, og han glæder sig også til, at Guldkronen er bygget ud, så der bliver udsigt over Lillebælt.

- Så vil jeg sidde og se marsvinene boltre sig. Det bruger vi i forvejen meget tid på, en der hedder Frode og jeg, siger han og tager en tår af en gylden fadøl.

At det er et missionshus, der lægger materialer til værtshusets ekstra kvadratmeter, siger ikke Preben Christiansen så meget:

- Vi plejer ikke at bede bordbøn hernede. Vi fortæller historier i stedet, og de historier er som regel sjovere end dem, der står i Bibelen. 

03:50 Luk video

Ved du noget? Så send os et tip